Den danske hovedret gennem tiden

I det meste af det 20. århundrede fulgte den danske hovedret en fast formel: et stykke kød (svinekød, kylling, oksekød eller fisk), kartofler i en eller anden form, og sovs. Frikadeller med stuvet hvidkål. Stegt flæsk med persillesovs. Koteletter med kartoffelmos og brun sovs. Variationerne var der, men strukturen var den samme.

Den formel begyndte at løsne sig i 1990'erne, da pasta, ris og internationale retter blev hverdag. I dag laver mange danske familier wok, tacos, karry og pasta lige så ofte som de traditionelle retter. Kartoflen har fået konkurrence, og sovsen er ikke længere obligatorisk.

Hvad gør en hovedret god

En god hovedret mætter uden at tynge. Den har en klar proteinkilde, noget stivelse til energi, og grøntsager til balance. Det er den simple ramme, men indenfor den er variationen enorm.

De bedste hovedretter har kontraster: noget blødt og noget sprødt, noget mildt og noget kraftigt, noget varmt og noget friskt. En gryderet med mørt kød og en sprød salat ved siden af. En bagt fisk med en syrlig salsa. Stegt kylling med ristede rodfrugter og en frisk urtedressing.

Ved middagsselskaber gælder en ekstra regel: vælg en ret, der kan stå og vente. Ingenting ødelægger en aften hurtigere end en kok, der ikke kan forlade køkkenet. Gryderetter, ovnbagt kød og retter med separat sovs er bedre til selskaber end stegte bøffer, der skal times perfekt.

Tallerkenens opbygning

En tommelfingerregel for en balanceret tallerken: halvdelen grøntsager, en fjerdedel protein, en fjerdedel stivelse. Det er ikke en fast regel, men det er et godt udgangspunkt, især hvis man vil spise varieret uden at tænke for meget over det.

Til hverdags kan hovedretten sagtens være enkel. En god omelet med salat. Pasta med en hurtig tomatsauce og revet ost. En portion ris med stegte grøntsager og sojasauce. Det behøver ikke tage lang tid eller kræve mange ingredienser. Det vigtigste er, at det smager af noget, og at du spiser noget grønt til.