Forretten er relativt ny i Danmark

Helt op til midten af 1900-tallet spiste de fleste danskere ét hovedmåltid uden indledning. Forretten hørte til restauranterne og de finere hjem. Det var først, da danskerne i 1960'erne og 70'erne begyndte at rejse sydpå og spise på franske og italienske restauranter, at forretkonceptet for alvor kom ind i de danske hjem.

I dag er forretten mest udbredt ved middagsselskaber, julefrokoster og højtider. Den klassiske danske julefrokost begynder næsten altid med sild, og et festmåltid starter ofte med en suppe eller en lille fiskeforret. I hverdagen springer de fleste den over.

Hvad gør en god forret

En forret skal være lille, let og hurtig at spise. To-fire mundfulde er nok. Den skal pirre appetitten, ikke dræbe den. Det betyder: undgå tung fløde, store portioner og de samme råvarer som i hovedretten.

De bedste forretter skaber en kontrast til det, der følger efter. Serverer du en tung flæskesteg, så start med noget syrligt og frisk som en tartar eller en let salat med citrusdressing. Kommer der dampet fisk, kan en varm suppe eller lidt ristede svampe fungere som optakt.

Sæsonen er også vigtig. Foråret har asparges og radiser. Sommeren byder på rejer, agurk og friske urter. Efteråret har svampe og græskar. Vinteren har rødbeder, selleri og røget fisk.

Forretter der kan forberedes

Det vigtigste praktiske råd til forretter er: lav det meste i forvejen. Du vil ikke stå i køkkenet, mens gæsterne sidder og venter.

Kolde forretter er nemmest, fordi de kan anrettes helt færdigt en time før servering. En gravlakseforret, en tartar, en rejecocktail, eller en lille salat med gedeost og valnødder. Sæt dem i køleskabet under folie og tag dem frem, når I sætter jer.

Varme forretter kræver lidt mere timing. En suppe kan holdes varm i gryden og hældes op i sidste øjeblik. Gratinerede retter kan stå klar i ovnen og tændes ti minutter før servering. Nøglen er at vælge noget, der ikke kræver opmærksomhed, mens du underholder dine gæster.