Danskerne har altid snacket

Selve ordet "snack" er engelsk og relativt nyt i Danmark, men konceptet er gammelt. Bønderne tog flæsk og rugbrød med i marken som formiddagsmad. Arbejdere på fabrikkerne holdt kaffepause med en bolle eller et stykke wienerbrød. Og eftermiddagskaffen med kage har været en institution i danske hjem i over hundrede år.

Det, der ændrede sig, var hvad vi snacker. Chips kom til Danmark i 1960'erne, og slik- og snackmarkedet eksploderede i de følgende årtier. I dag er Danmark et af de europæiske lande, der spiser mest slik per indbygger, og kiosken på hjørnet er en national institution.

Hvad gør en snack god

Der er forskel på en snack, der holder dig kørende i to timer, og en der giver dig et sukkerdyk efter tyve minutter. Forskellen ligger i hvad snacken indeholder.

Protein og fibre mætter. Sukker og hvide kulhydrater giver hurtig energi, der forsvinder lige så hurtigt. En håndfuld mandler holder dig mæt i timevis. En chokoladebar giver et kort kick og så ingenting.

De bedste snacks kombinerer noget med protein og noget med fibre: æble med peanutbutter, gulerødder med hummus, rugbrød med ost, skyr med bær. De behøver ikke være komplicerede.

Snacks der kan forberedes

Det nemmeste er at have noget klar. Hvis du skal stå og lave din snack, vælger du i stedet det, der er nemmest at gribe: chips, kiks, chokolade.

Hårdkogte æg holder sig i køleskabet i en uge. En pose blandede nødder i tasken er altid klar. Grøntsagsstave (gulerødder, selleri, agurk, peberfrugt) kan skæres søndag og holde sig flere dage i en bøtte vand i køleskabet. Hummus, skyr og friskost er gode dips, der også holder sig.

Til børn fungerer frugt bedst, når det er skåret ud på forhånd. Et helt æble i en madkasse kommer ofte hjem igen. Æblebåde i en pose bliver spist.