Vegetar fyldte peberfrugter med svampe
En dejlig opskrift på vegetar fyldte peberfrugter med svampe og kidneybønner. De er nemme at lave og udgør et dejligt hovedmåltid, eventuelt serveret med ris, godt brød eller en god salat. Disse fyldte peberfrugter er en dejlig og nem hverdagsret og skøn til de dage, hvor man har lyst til noget lækkert, grønt og velsmagende – men gerne vil lave en grøn ret uden kød. Under opskriften tipper jeg om variationer til retten – inkl en mere italiensk udgave, som også smager vidunderligt! Prøv også: opskrift på vegetar tacos >> Vegetar fyldte peberfrugter med svampe Tid i alt 45 min. Arbejdstid 25 min. Antal 4 pers. Vil du gerne have billede på udskriften? Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene. PT45M PT25M 4 Vegetar fyldte peberfrugter med svampe Tid i alt 45 min. Arbejdstid 25 min. Antal 4 pers. Hold min skærm tændt, mens jeg laver mad Ingredienser 200 g champignon, skåret i kvarte 1 rødløg, finthakket 1 tsk stødt spidskommen 1 tsk stødt koriander 400 g hakkede tomater 1 dåse kidneybønner, drænede og skyllede 75 g naturel flødeost 4 rød peberfrugt 1 dl grøntsagsbouillon 125 g cheddar, groftrevet 1 spsk olivenolie, til stegning salt og friskkværnet peber Til servering 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket Fremgangsmåde Rist champignon på en varm pande i olie under konstant omrøring, til svampene har fået farve. Skru ned til middelvarme og tilsæt løg, spidskommen, koriander. Sauter til løgene er bløde. Tilsæt hakkede tomater, kidneybønner og flødeost. Varm det op til flødeosten smelter og smag til med salt og peber. Halver peberfrugterne og fjern stok og kerner. Sæt dem i et smurt ovnfast fad og fyld dem med den lækre svampe- og bønnestuvning. Hæld en dl grøntsagsboullion i fadet. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader i 15 minutter. Tag fadet ud af ovnen. Fordel cheddar ost over fyldet i peberfrugterne. Bag i yderligere 10-15 minutter, til osten er smeltet og lækker. Server med lidt finthakket persille. Føj til indkøbsseddel Føj til favoritter Udskriv Send Hold min skærm tændt, mens jeg laver mad
Log ind for at skrive kommentarer og deltage i diskussionen
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at dele dine tanker om denne opskrift.
