Små butterdejstærter med karamelliserede løg - Opskrift på små butterdejstærter med karamelliserede løg. Det er en fin og de...

Små butterdejstærter med karamelliserede løg

Opskrift på små butterdejstærter med karamelliserede løg. Det er en fin og delikat lille hapser, som er perfekt til en lille anretning med små appetizers, eller man kan servere dem som en del af et større tapasbord. De små butterdejstærter er også et hit som et lunt element til et ostebord eller man kan servere dem som et salt-element til en afternoon tea sammen med fingersandwich, inden man går ombord i de sødere sager. Jeg synes det er så hyggeligt at lave små elegante hapsere og nyder at servere denne til nytårstalen eller når vi får gæster, hvor den er perfekt som en lille snack inden middagen med en drink eller et glas mousserende vin til. Prøv også: Flere opskrifter på appetizers >> Små butterdejstærter med karamelliserede løg Tid i alt 45 min. Arbejdstid 30 min. Antal 24 stk. Vil du gerne have billede på udskriften? Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene. PT45M PT30M 24 Små butterdejstærter med karamelliserede løg Tid i alt 45 min. Arbejdstid 30 min. Antal 24 stk. Hold min skærm tændt, mens jeg laver mad Ingredienser 3 løg, halveret og i skiver 2 æg 1 dl cremefraiche 18 % 0,50 tsk tørret timian 50 g gruyere, friskrevet salt og friskkværnet peber 10 g smør 2 spsk olivenolie 250 g butterdej Fremgangsmåde Varm en pande op med olie og kom smør på, vent til smørret bruser af og sauter derefter løgene i 10-15 minutter til de er bløde og begynder at være gyldne og karamelliserede. Lad det køle af til stuetemperatur. Pisk æg (gem en smule sammenpisket æg til pensling), cremefraiche, timian, salt og peber sammen i en skål og vend de karamelliserede løg og gruyere ost i. Stik cirkler ud af butterdejen i en størrelse, der passer med at kunne lave en lille tærte i en smurt minimuffinsform. Kom dejcirklerne i en smurt form og fold dem pænt i kanterne. Fyld de små tærtedeje med løgfyldet. Pensl med sammenpisket æg og bag i en forvarmet ovn i cirka 10-12 minutter ved 225 grader varmluft og lad de små butterdejstærter køle af på en rist et par minutter inden servering. Føj til indkøbsseddel Føj til favoritter Udskriv Send Hold min skærm tændt, mens jeg laver mad

Kommentarer (0)

Log ind for at skrive kommentarer og deltage i diskussionen

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at dele dine tanker om denne opskrift.