Filodejstærte med brie
Filodejstærte med brie er en dessert - og så alligevel ikke helt. Den sprøde og krøllede filodej er en tærte med ost, som er sød nok til at gøre det ud for en dessert og salt nok til at spise i stedet for et stykke ost inden desserten. Foldningen af filodejen er lidt speciel - man ruller og krøller filodejen og det er slet ikke så svært. Det er vigtigt, at filodejen ikke pakkes for tæt i springformen, filodejens lag skal nemlig være synlige og kunne trækkes fra hinanden, når den er bagt. Til at sætte smag på denne opskrift på ostetærte har vi valgt en kombination af solbær og rosmarin, men du kan være kreativ og bruge den marmelade du bedst kan lide - en god syrlig marmelade giver et dejligt modspil til den fede ost og crispy filodej.
Log ind for at skrive kommentarer og deltage i diskussionen
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at dele dine tanker om denne opskrift.
